Mere end en kunde? Så er det svært at være flere steder på én gang. Det kender vi alle til. Det er ikke nemt både at hjælpe en kunde på besøg og på samme tid besvare telefonen. I hvert fald ikke på en optimal måde. Med vores bookingservice kan du koncentrere dig om at være til stede i nuet og dermed give dine kunder den bedst mulige oplevelse.

Lader du os håndtere din kundeservice og alt, hvad dertil hører af tidsbestillinger, mødebookinger og besvarelse af spørgsmål per telefon, kan du være sikker på, at ikke en eneste af dine kunder kommer til at vente i telefonen. Vi sidder klar til at besvare din telefon.

Gå ikke glip af én eneste tidsbestilling

Er du travlt optaget, når en kunde ringer for at booke en tid eller et møde med dig, er det ikke sikkert, at du får endnu en chance. Kunden kan bare gå videre til den næste på listen. Men lader du os håndtere din tidsbestilling og kalenderstyring, kan du være sikker på, at dine kunder aldrig ringer forgæves.

Vi styrer din kalender og holder styr på alle dine aftaler. Kommer der en ny tidsbestilling ind fra en kunde, tjekker vi din kalender og skriver en ny aftale deri. Det samme gælder i tilfælde af afbud eller ombookinger. Du mærker det slet ikke – men kan bare se i din elektroniske kalender hvilken kunde, du skal betjene hvornår. Har du ikke allerede en elektronisk kalender, hjælper vi dig naturligvis med at oprette en.

Spar oceaner af tid med vores bookingservice

Er det dine montører eller serviceteknikere, som har til opgave at booke møder og lave aftaler med kunderne? Lad os stå for din virksomheds mødebooking og kundeaftaler – så kan den enkelte montør og servicetekniker koncentrere sig om sin kerneopgave.

Med vores hjælp er det slut med at spilde tid på at ringe forgæves til kunderne. Booking-delen står vi for, og vi skriver aftalen direkte i den enkelte montør eller serviceteknikers elektroniske kalender. Vi sørger selvfølgelig for at optimere arbejdsflowet bedst muligt ved at tage højde for både geografi og køretid. Er der afbud eller ombooking af tider, klarer vi også det.

Kundeservice og kalenderstyring er vores speciale

Det er alfa og omega for dine kunder, at de kommer hurtigt igennem og får en god betjening, når de ringer dig op. Lange telefonkøer er og bliver belastende – uanset hvilken form for afslappende musik, som du lader dine kunder fordrive ventetiden med.

Din kunde vil elske dig

Vi hjælper flere virksomheder hver eneste dag med telefonisk kundeservice i form af telefonpasning, mødebooking, tidsbestilling og meget andet. Kunderne mærker det ikke – de er bare glade for den hurtige og venlige telefonbetjening, så de kan komme videre i deres program.

Vi er vant til at være den rolige stemme i røret, som høfligt og venligt hjælper dine kunder videre. Hvad enten det så er ved at stille dem om, tage imod besked, svare på spørgsmål, foretage en bestilling eller booke en tid. Lader du os tage os af din telefoniske kundeservice, kan du være sikker på, at dine kunder er glade og tilfredse – mens du kan koncentrere dig om andre vigtige opgaver.