”DET ER HOS HB KØGE – GODDAG”

Når du fremover ringer til HB Køges administration, vil du blive modtaget af receptionisterne fra Blumensaadt Business Office i Køge, som sørger for at omstille dig til den rette kontaktperson.

– Det kan nogle gange være svært at få besvaret alle opkald, når vi har travlt, og med den nye telefonservice sikrer vi, at ingen opkald går tabt, siger Jesper Lenskjold fra HB Køge.

Også hos Blumensaadt Business Office er der glæde over den nye partnerskabsaftale, der samtidig indebærer at Blumensaadt Business Office fremover vil være HoldPartner i HB Køge.

– Vi er super stolte af vores udvidede samarbejde med HB Køge og har naturligvis forlænget vores sponsorat og samtidig blevet HoldPartner, fortsætter Lars Blumensaadt fra Blumensaadt Business Office.

I forlængelse af aftalen skal Blumensaadt Business Office også afholde kurser i Office pakken for ledelsen, cheftrænere og øvrigt administrativt personale i begyndelsen af 2014.

Selvom det fremover vil være medarbejderne hos Blumensaadt Business Office, der tager telefonen, så er telefonnummeret til HB Køges administration det samme som det altid har været; 5627 6021.

www.hbkoge.dk