Firmatelefonen har det med at ringe på de mest uheldige tidspunkter. Når du spiser frokost, holder møde med en kollega eller er i gang med en vigtig opgave. Tager du ikke telefonen, kan det hurtigt være lig med en mistet kunde. For hvem gider indtale en besked på din telefonsvarer og vente på, at du ringer tilbage? Det er kun de færreste.

Telefonen er et forstyrrende element for mange i løbet af arbejdsdagen. For hvem kan have en nærværende samtale med en kunde, mens telefonen kimer løs? Og hvem kan med overskud og venlig stemme signalere, at du har al tid i verden til at snakke med den, der ringer, når du er i rum med en kunde, der venter på, at du er færdig med at snakke i telefon?

Telefonpasning og beskedservice er løsningen – og det kan lette din hverdag betydeligt.

Hvad går telefonpasning ud på?

Uanset om du driver en tømrervirksomhed, ejer en frisørsalon, arbejder som konsulent eller noget helt fjerde, kan du have stor glæde af vores professionelle telefonservice. Og det samme gælder dine kunder.

Det er aldrig ubelejligt for en kunde at ringe til dig, når vi besvarer din telefon. Vi hjælper kunden ved at tage imod besked og stille videre til en medarbejder, som kan hjælpe, ligesom vi sørger for at svare på et simpelt spørgsmål. Giver kunden os en besked, sender vi den videre til dig. Så kan du ringe tilbage, når du har tid til at tale med kunden.

Kunden opdager ikke, at vi passer din telefon – og du skal ikke bekymre dig om hverken at blive forstyrret eller huske at sætte din telefon på lydløs.

Hvorfor få os til at passe firmatelefonen?

Det er der mange gode grunde til:

  • Du slipper for at blive forstyrret, når telefonen ringer på et ubelejligt tidspunkt
  • Du sparer tid ved at koncentrere dig om den opgave, som du er i gang med
  • Dine kunder får altid en venlig betjening – de kan ikke ringe på et dårligt tidspunkt
  • Vi tager imod besked – du ringer tilbage, når du har tid
  • Du slipper for at stresse over din telefon
  • Du kan samle alle dine medarbejdere til fælles møde eller frokost uden at tænke på, hvem der skal passe telefonen
  • Du kan holde ferie med god samvittighed

Hos os lejer du din egen receptionist

Kimer firmatelefonen i et væk, kan det være, at du overvejer at ansætte en receptionist. Det kan også være en udmærket løsning, men det er også en dyr løsning. Vælger du vores telefonservice, slipper du for mange administrative omkostninger, og du slipper også for at skulle dække din receptionist ind, når han eller hun skal holde ferie eller melder sig syg.

Vi er altid klar ved telefonerne – og der er aldrig ferielukket hos os. Vi træder til med kort varsel, og det er dit behov, der afgør, hvor tit og hvor meget du gør brug af vores service. Vores medarbejdere er alle erfarne og trænet i, hvordan de giver den bedste og mest kundevenlige oplevelse. For dine kunder skal helst have den absolut bedste behandling, når de taster dit nummer ind på tastaturet, ikke?

Slip for anmassende telefonsælgere

Når vi passer firmatelefonen, screener vi også automatisk dine opkald. Det vil altså sige, at vi ikke sender besked videre, hvis x antal sælgere har ringet ind i løbet af dagen. De opkald, som du helst vil være foruden, sorterer vi fra. Så har du mere tid til at passe din kerneforretning uden at bruge spildtid i telefonen.

Vores telefonpasning og beskedservice er særdeles velegnet til f.eks. travle håndværkere og handelsvirksomheder. Vi hjælper og samarbejder med virksomheder i mange brancher.

Lars Blumensaadt vil tage din telefon. Firmatelefonen

Vi tager imod dine kunder på en imødekommende og professionel måde og klarer også gerne alt fra omstilling og beskedservice til kalenderstyring og mødebooking. Fortæl os om dine behov for telefonpasning – så kommer vi op med en fornuftig løsning.